airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Administrerende direktør ansat til Avannaata Kommunia

30. august 2017
Torsdag den 24. august besluttede Overgangsudvalget for Avannaata Kommunia at ansætte Sivso Dorph som Administrerende Direktør for Avannaata Kommunia.  Sivso Dorph tiltræder i stillingen den 1. oktober.

Sivso Dorph er i dag direktør for forvaltningen for skoler, kultur og fritid i Qaasuitsup Kommunia.

Avannaata Kommunia vil i det kommende år ikke komme til at mangle udfordringer, hvorfor det glæder Overgangsudvalget at kunne ansætte én, som har kendskab til det Grønlandske samfund og politiske systemer indenfor det kommunale- og landspolitiske område samt erfaringer indenfor det offentlige, og ikke mindst forståelsen for det grønlandske sprog, kultur og viden om levevilkårene i Nordgrønland.

- I forbindelse med ansættelsen af Sivso Dorph er jeg ikke i tvivl om, at vi har valgt den rette person til at løfte opgaven i forbindelse etableringen af den nye kommune, siger en forventningsfuld Formand for Overgangsudvalget Palle Jerimiassen. 

Billede: Palle Jerimiassen, Hans Eriksen, Bea Mølgaard Lennert, Sivso Dorph og Christian Jensen. Billedet er taget i går, hvor medarbejderne i centraladministrationen fik at vide, at Sivso Dorph bliver Administrerende Direktør for Avannaata Kommunia.