airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Borgmester roser fiskerne for flot initiativ

12. september 2019

Borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, har kun ros til overs for fiskerne i Ilulissat, der på eget initiativ har igangsat opfiskning af mistede fiskegrej.  

- Det er glædeligt, at lokalforeningen for fiskerne og fangerne i Ilulissat på eget initiativ har igangsat opfiskning af mistet fiskegrej. Initiativet kan kun være til gavn for fiskeriet, som er vores vigtigste erhverv i Grønland, siger Palle Jerimiassen, borgmester i Avannaata Kommunia.

Borgmesteren mener, at fiskerne med initiativet viser medansvarlighed ved at gøre noget ved problemet omkring såkaldte spøgelsesgarn.

- I de seneste år har vi haft et godt samarbejde med fiskeriselskaberne Halibut Greenland og Royal Greenland med at opfiske mistede fiskegrej. Mistet fiskegrej er problematisk på flere måder. Dels fanger garnene fortsat fisk, dels forurener fiskegrejet, som er lavet af plastik. Derfor er det rigtig glædeligt, at fiskerne nu igangsætter opfiskning på eget initiativ, i stedet for at vente på, at de offentlige som kommunen eller Selvstyret gør noget ved problemet, siger Palle Jerimiassen.

Borgmester Palle Jerimiassen har store forhåbninger til planerne om at forsyne fiskegarn med trackere, som vil gøre det nemmere at finde mistede fiskegarn fremover.

Kommunalbestyrelsen har netop behandlet et forslag om at begrænse fiskernes brug af fiskegarn i kommunen, som nu er sendt til høring.