airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Aftale mellem Avannaata Kommunia, Dundas Titanium A/S og Naalakkersuisut, sikrer 270 nye arbejdspladser

Mandag den 14. december 2020 blev den første af flere aftaler, mellem Avannaata Kommunia, Dundas Titanium A/S og naalakkersuisoq for arbejdsmarked underskrevet, i forbindelse med Dundas Titaniums ansøgning om udvinding af bl.a. ilmenit ved Moriusaq.
15. december 2020

Den såkaldte IBA-aftale (Impact Benefit Agreement), eller samarbejdsaftale, sikrer kommunen, at der skal benyttes minimum 50% lokal arbejdskraft til projektet, hvoraf 45% skal være fra Avannaata Kommunia.

I anlæggelsesfasen vil der være omkring 270 arbejdspladser, og når minen er i drift, vil der være 175arbejdspladser.

Derudover skal Dundas Titanium etablere en uddannelsesfond, der skal være med til at uddanne lokalarbejdskraft, i forbindelse med udvindingsarbejdet. Ligesom der også skal oprettes en udviklingsfond, der skal bidrage til udviklingen i området omkring Qaanaaq.

- Det er rigtig godt at vi får skabt flere arbejdspladser, især i den nordlige del af kommunen, siger borgmester Palle Jerimiassen

Aftalen gælder i 30år, men inden arbejdet kan begynde, skal der først godkendes en udnyttelses- og nedlukningsplan for projektet. Planerne skal godkendes inden udgangen af 2022, og udvindingsarbejdet skal påbegyndes senest 31. december 2025.

Tekst: Nikolaj Sander
Foto: Nikolaj Sander