airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Avannaata Kommunia støtter Qaanaaq og Savissivikfangernes ansøgning om ekstra tildeling af kvoter på narhvaler

21. august 2019

Den 20. august 2019 demonstrerede fangerne og borgerne i Qaanaaq. Demonstrationen understreger, at langt mod nord er fangererhvervet en meget basal og nødvendig del af hverdagen. Vi har fra Avannaata Kommunia stor forståelse for borgernes reaktion og melder ud, at vi støtter dem fuldt ud.

Selvom Udvalget for Fangst og Fiskeri i Avannaata Kommunia har tilkendegivet sin støtte til fangerne fra Qaanaaq og Savissiviks begrundede ansøgninger om ønsker om større kvotetildeling af narhvaler, er alle ansøgninger indtil nu blevet afvist.

I Qaanaaq-området er, lige med undtagelse af offentlige virksomheder, mulighederne for at tjene penge og for kødforsyningsmulighed kun fangererhvervet. Skindindhandling er ikke mulig, da det ikke er rentabelt. Om sommeren og efteråret kan man ikke drive fiskeri, da der er sæson narhvalsfangst i augustmåned og hvidhvalsfangst i oktober. Først i november eller december, når der er islæg, kan man fiske efter hellefisk, omend dette er en begrænset indtægtskilde.

Hvalen i nord er, ikke alene for fangerne, men for alle borgerne, hvor der ikke rigtigt er andre muligheder som indtægtskilder, den eneste stabile indtægtskilde samt mulighed for kødforsyning.

Vi ved, at man i nord driver en traditionelt form med jagtmetode med sigte på bevaring af deres hvaljagt, samt brug af traditionelle forrådsmetoder til vinteren.

Fangerne fortæller, at der i år i forhold til tidligere år er mere stabilt vejr og hvalerne kommer i større antal. I Avannaata Kommunia er vi bekymrede for, at man ved afvisning af yderligere kvotetildeling og ved, at man først afventer hvidhvalernes ankomst i oktober, voldsomt begrænser fangernes tilførsel af indtægter. Dette vil have en negativt effekt for borgerne.

Derfor vil vi fra Avannaata Kommunia indtrængende melde ud med, at man for Qaanaaq og områdets ansøgning, revurderer situationen og tildeler dem ekstra 45 narhvaler og ikke trække dem fra næste års kvote.

Med venlig hilsen
På vegne af Avannaata Kommunia

Palle Jerimiassen          Jakob Petersen
Borgmester                    Formand for Udvalget for Fangst og Fiskeri