CO2-kortlægninen for Ilulissat lever op til den internationale standard GHG-protokollen
CO2-kortlægningen af Ilulissat i 2019 tager metodisk udgangspunkt i retningslinjerne og principperne i den internationalt mest anerkendte standard for opgørelse af CO2-udledningen for byer: The Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Emission Inventories (GPC), også kaldet GHG-protokollen. CO2-kortlægningen er udarbejdet i samarbejde med konsulentvirksomheden Rambøll og giver Avannaata Kommunia en indsigt i byens klimaaftryk.
Klimaforandringerne sætter allerede i dag sine tydelige aftryk og er truende for verden, hvor fremtiden peger i retning af stigende temperaturer og ændrede nedbørsmønstre. Derfor sætter Avannaata Kommunia nu klimaforandringerne på dagsordenen og vil arbejde målrettet for at nedbringe CO2-udledningerne fra kommunens største by, Ilulissat.
”CO2-kortlægningen af Ilulissat er det første vigtige skidt på vejen og danner baseline for kommunens fremadrettede indsats” udtaler Palle Jerimiassen (AT), borgmester i Avannaata Kommunia.
Med CO2-kortlægningen er det klarlagt hvorfra byens CO2-udledningerne stammer og dermed kan kommunen fokusere sin indsats og igangsætte tiltag for at reducere udledningerne der hvor det batter mest. Der er tilmed mulighed for, i de kommende år, at løbende opdatere CO2-kortlægning og dermed følge udviklingen af CO2-udledningerne frem mod den ønskede CO2-neutralitet i 2030.
Olieforbruget i Ilulissat er den største kilde til CO2-udledning
Olieforbrug til opvarmning og produktion i Ilulissat stod for knap 50% af den samlede CO2-udledning i 2019. Den næststørste kilde til udledning er transport med 28% af den samlede udledning. Det skyldes forbruget af benzin og diesel til både, fiskeri, biler osv.
”Avannaata Kommunia ønsker at Naalakkersuisut arbejder med at sikre gode rammebetingelser for konverteringen fra individuelle oliefyr til grøn fjernvarme eller elvarme til opvarmning af huse. Det er også vigtigt, at priserne bliver tilpasset, så de i højere grad afspejler de samfundsøkonomiske omkostninger og gør det attraktivt at være på grøn energi” tilføjer Palle Jerimiassen (AT), borgmester i Avannaata Kommunia.
Dumpene fører til udledning af metangasser som er en meget kraftig drivhusgas
Affaldsdeponi i Ilulissat står for 20% af den samlede CO2-udledning i Ilulissat. Deponi af affald på dumpene i Ilulissat er ikke kun miljø- og sundhedsmæssigt skadeligt, men leder også til udledninger af metangas (CH4). Metan er 28 gange kraftigere drivhusgas end CO2, og bidrager derfor betydeligt til klimaforandringer.
Igennem elektrificering kan Ilulissat nærme sig CO2-neutralitet
El- og fjernvarmeproduktionen er i høj grad baseret på vedvarende energikilder, herunder vandkraft. Paakitsoq vandkraftværk har forsynet Ilulissat siden 2012, og kapaciteten er endnu ikke fuldt udnyttet.
Herudover går der en mindre mængde affald til fjernvarmeproduktion på det kommunale affaldsforbrændingsanlæg i Ilulissat. Den kommunale målsætning er at øge affaldssorteringen i Ilulissat og begrænse mængden af deponeret affald, og dermed sikre en mere miljømæssig forsvarlig og CO2-neutral håndtering af affald.
For at reducere CO2-udledningerne i Ilulissat, er der nu særligt fokus på at nedbringe olie-, benzin og dieselforbruget i byen. Desuden er fokus på at deponering af affald på dumpene skal nedbringes.
Hent rapport af CO2-kortlægningen af Ilulissat her