airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Travl sæson i turistinformationen

God sæson på kommunens turistkontor

”Vi vil gerne sige en stor tak til alle operatører og lokalbefolkningen for at give vores turister så god service,” siger Anja Reimer.
4. oktober 2022

Sommersæsonen har været en travl tid for den nye turistinformation i Avannaata Kommune.

Mere end 4.300 turister har foreløbig været forbi turistinformationen i Ilulissat i 2022. ”Turisterne er virkelig kommet tilbage igen efter Corona. Vi har haft en travl sommersæson og hjulpet mange turister med deres ønsker og spørgsmål. We’re Back in Business!” siger Anja Reimer med et stort smil.

Anja Reimer er ansat i Forvaltningen for Erhverv i Avannaata Kommunia og har hele sæsonen taget imod turister på det nye kontor midt i byen. Turistinformationen har kontor i Ilulissat, men dækker hele kommunen og medarbejdere hjælper turisterne med at finde gode oplevelser i byer og bygder.

Foran bygningen står en kasse med gratis bykort og i det hyggelige kontor kan alle turistoperatører stille deres egne brochurer, postkort eller andet materiale, som turisterne kan snuppe.

”Vi vil gerne sige en stor tak til alle operatører og lokalbefolkningen for at give vores turister så god service,” siger Anja Reimer.

Erhvervsforvaltningen har produceret særlige pjecer for byerne Qaanaq, Upernavik og Uummannaq og Ilulissat, som hver markedsføres med deres særlige egenart. Kommunens store byer er også visuelt en del af udsmykningen på turistkontorets vægge, hvor ikoner for de forskellige regioner lyser hvidt og blåt. 

”Turisterne søger autencitet og er interesseret i al mulig viden om Grønland,” fortæller Anja Reimer, Forvaltning for Erhverv, Avannaata Kommunia.

Hun lægger også opslag på kommunens Instagram ogFacebook målrettet turister. Her fortælles om kultur, historie og andre spændende ting. Find dem under navnet Explore North Greenland

Top-5 over de mest stillede spørgsmål fra turisterne

Udover bykort og vejen til attraktioner i selve Ilulissat, så spørger turisterne til:

  •         *  Sejl- og vandreture især til bygder, i Diskobugten. Eqip Sermia
  •          * Oplevelser og kontakt til lokale turistoperatører
  •          * Gode spisesteder med grønlandsk mad
  •          * Camping-regler
  •          * WiFi og transport i byen, til lufthavn og Isfjordscenter

”Vi hjælper turisterne med kontakt til de enkelte operatører. Når der er travlt kan det være svært at nå at hjælpe alle, så turistoperatørerne kan hjælpe med at vi fælles kan give en god service gøre det nemmere for turisterne selv at få fat i dem, at selv sørge for, at de er nemme at få fat i,” siger Anja Reimer. 

Langt de fleste udenlandske telenet samarbejder ikke med Tusass-nettet, så det er vigtigt, at alle turistoperatører bruger fx WhatsApp. Ellers er det svært for turisterne at få kontakt og booke oplevelser.

”Vi har wifi kontoret og kaffe på kanden, så turisterne kan sidde i ro og mag og få fat i operatørerne. Så det er vigtigt, at alle der vil være synlige og tilgængelige for turisterne kommer og lægger materiale som visitkort, foldere og postkort – og især at de har en WhatsApp eller anden kontaktmulighed uden om telefonnettet,” fortæller Anja Reimer.

Hvis man ikke kan komme forbi med materiale, er men velkommen til at sende til Erhvervsforvaltningen, som så vil sætte det op på turistkontoret. Anja Reimer understreger, at turistinformationen samarbejder med turoperatører og virksomheder i alle byer og bygder i Avannaata Kommunia.