Jeg forstår budskaberne, som kommer fra lokale turistoperatører i forhold til konkurrence indenfor turistbranchen. Nogle lokale turistoperatører mener, at konkurrencen bliver udhulet af store selskaber, som har samarbejde med offentlige instanser som kommune eller Selvstyre, og dermed skaber ulige forhold blandt operatørerne. Jeg synes, at det er en interessant diskussion. Jeg føler, at det er på sin plads, at jeg blander mig i diskussionen.
Først og fremmest vil jeg påpege, at loven er lige for alle. Vores lovgivning skelner ikke mellem, hvem du er og hvor du kommer fra, og er inspireret af FNs erklæring om menneskerettigheder. Jeg sætter stor pris på vores retspraksis i vores samfund, da den beskytter os alle sammen, og giver os samme muligheder for, at vi kan føle frihed og tryghed i vores hverdag.
For at vende tilbage til kernen i diskussionen, så har Realdania i sin tid afholdt borgermøde i forhold til at etablere samarbejde med lokale turistoperatører. Dengang var der ikke interesse for at udvikle bygdeturisme, med særlig fokus på bevaring af ældre kolonibygninger. Her fik lokale turistoperatører samme muligheder for at indgå i et samarbejde, men der var ikke nogen, som var interesserede. I dag er stemningen helt anderledes, da det går godt for denne aktivitet. Jeg vil gerne rose World of Greenland for at tage den risiko, som ingen turde at røre ved. Ingen havde forestillet sig, at en lille bygd ville få så stor gavn af turisme som Ilimanaq. Dette eksempel er pragtfuldt, og har fået en anerkendelse verden over; projektet vandt Nostra-prisen, prestigefyldt EU kulturarvspris her i begyndelsen af efteråret. Tænk, at vi i fælleskab har skabt et unikt produkt, som bygger på vores kultur og traditioner, og i dette fællesskab er befolkningen blevet inddraget.
Jeg forstår, at turistoperatørerne vil have en turismestrategi. Jeg vil med glæde, på vegne af kommunalbestyrelsen, deltage i udviklingen af sådan en strategi. Jeg forestiller mig, at operatørerne skal have ejerskab til strategien. Derfor er det også dem og aktørerne indenfor branchen, som skal bygge den op i samarbejde med kommunalbestyrelsen og eksempelvis ressort departement.
Jeg har også tilladt mig at dykke ned i statistik, for at se hvad der er op og ned i forhold til Ilimanaq. Hvis man ser på husstandsindkomsten i Ilimanaq i 2010, hvor der boede 84 personer, var husstandsindkomsten på kr. 240.000kr.
Sidste år var husstandsindkomsten på kr. 430.854, der boede der 54 personer.
Husstandsindkomsten er næsten fordoblet i Ilimanaq i løbet af 8 år, og er én af de højeste i landet. Det er svært præcist at sige, hvor forskellen kommer fra, men mit skøn er, at det kommer fra turisme. Mit argument er, at man ikke ser den samme stigning i forhold til husstandsindkomsten i de øvrige bygder ved Ilulissat i samme periode.
Derfor vil jeg drage den konklusion, at turismeudviklingen i Ilimanaq er til gavn for alle, og ikke kun til gavn for store selskaber. Påstandene, om at bygden mister indtægter, er ikke korrekte.
Jeg ser frem til lufthavnsudvidelsen her i Ilulissat. Vi går en spændende fremtid i møde, og vi må passe på hinanden; det er vigtigt, at vi kan samarbejde med hinanden. Hvis vi skal gøre os håb om at opnå selvstændighed, bør vi træde ud af offerrollen og rette blikket udad. Indstille os på fornyelse, forandring og sidst men ikke mindst konkurrence. Misundelse bringer ikke penge til landet, det gør uddannelse til gengæld. Uddannelse udvider den mentale horisont og gør os i stand til at konkurrere på lige fod. Det er det, der skal til: lighed. Lad nu være med at splitte befolkning; vi skal arbejde sammen og styrke de kommende generationer til at uddanne sig.
Med venlig hilsen
Palle Jerimiassen
Borgmester