airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Borgmester er glad for fiskernes initiativ

Jeg er glad for, at min opfordring i sidste uge til fiskerne om at stoppe ulovligt garnfiskeri efter hellefisk i Ilulissat fjord nu bliver hørt og har resulteret i et godt initiativ.
24. marts 2020
Fisker- og fangerforeningen i Ilulissat har efter inspektion af området, hvor der er foregået ulovligt garnfiskeri og efter dialog med fiskerne meddelt, at al ulovligt garnfiskeri efter hellefisk nu er indstillet.

Jeg er glad for, at fiskerne, foreningen og fiskernes organisation ved hurtigt samarbejde har kunnet følge op på min opfordring til at stoppe ulovligt garnfiskeri. Derved viser de, at de ved gensidig respekt for hinanden evner at tage ansvar.

Særligt i disse dage, hvor vi er udfordret med coronasmitte, er det af vital betydning, at samfundet ikke går i stå, og derfor er jeg rigtig glad for, at fiskerne ved at indstille ulovligt garnfiskeri fortsat får mulighed for at fiske videre uden yderligere negative konsekvenser.

Palle Jerimiassen, borgmester i Avanaata Kommunia