airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Høring: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 60, Ilulissat

25. januar 2018

Kommunalbestyrelsen har besluttet at udsende forslag til Kommuneplantillæg nr. 60 i offentlig høring. Formålet med dette kommuneplantillæg er at muliggøre indretning til hundepladser med særligt henblik på at muliggøre opførelse af et slædehundecenter inden for delområde D02’s areal ved Sermermiut Aqqutaa.

Kommuneplantillæggets formål:
Kommuneplantillægget udlægger et detailområde (D02.1) hvor inden for der kan opføres et slædehundecenter. Inden for detailområdet fastsættes detaljerede bestemmelser, så anlæggets placering, anvendelse og ydre fremtræden sikres og falder ind i de eksisterende omgivelser.

Slædehundecenteret skal ses som en turistaktivitet og ligger på vejen ud mod det kommende Isfjordscenter og Sermermiut, hvor mange turister netop færdes. Tillige vil slædehundecenteret have kort afstand til slædesporet fra den sydlige del af Sermermiut Aqqutaa.

Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 6 uger. I den periode kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. – fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.

Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside. Her kan du også vedhæfte filer. Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen.

Efter offentlighedsfasen behandler Kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og de beslutter herpå om kommuneplantillægget skal endelig vedtages.

Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen skal de være kommunen i hænde senest den 08.03.2018.

KPT60_forslag.pdf