airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nedgørelse af ikke danske normer er ikke på sin plads

Folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz Larsen’s udmelding om, at vi skal samle os på færre steder for at være i stand til at sikre en bedre velfærd i Grønland er forståeligt nok mødt med skepsis fra de fleste partier, inklusive fra Aaja’s eget parti, Inuit Ataqatigiit.
2. november 2020

Som Aaja Chemnitz Larsen selv beskriver det, så er der stor ulighed og skævhed i samfundet, og vi har ikke de samme muligheder, uanset hvor vi bor. Det er en konstatering, jeg kan være enig i, men jeg er ikke enig i udmeldingen om, at vi absolut skal samle os på færre steder for at være i stand til at sikre bedre velfærd i Grønland.

Det er nu små 50-60 år siden, at industrialiseringen så småt begyndte at holde sit indtog i Grønland, og uanset hvor meget vi snakker og lægger planer, så er vi i Grønland nået til et udviklingsstadie, som lader meget tilbage at ønske, ikke mindst når snakken falder på uddannelse.

Den konstante sammenligning med Danmark og nedgørelse af ikke danske normer er ikke på sin plads. Vi har en helt anden kultur og levemåde i Grønland, og det skal respekteres.
Udviklingen er ikke kørt ud på sidespor. Vi og ikke mindst bygdeboerne knokler, for at skabe et bedre liv og samfund med respekt for hinanden, og vi vil alle være med til at løfte samfundet. Negativt ladet omtale fører til frustrationer, og det har vi ikke behov for i denne debat. Lad os kigge på mulighederne i stedet for afvikling.

I Avannaata Kommunia bor 73 procent af indbyggerne i byerne og 27 procent i bygderne. Vi har 21 beboede bygder. Kullorsuaq er den største bygd med 427 indbyggere og Qeqertat er den mindste med 24 indbyggere.

Omtale af bygdebeboerne som kriminelle kan jeg slet ikke genkende. Vores bygder er en del af vores styrke. Nye investeringer i havne og andre forbedringer, som kan fremme erhvervslivet, samt nye indhandlingsmuligheder i norddistriktet af vores kommune giver økonomisk gevinst for hele Grønland.

Tager vi eksempelvis Nuuk borgere med den højeste gennemsnitsindkomst i Grønland og sammenligner den med de fire af de driftigste bygder i Avannaata Kommunia, så er der ikke stor forskel på husstandsindkomsten. Borgerne i Nuuk havde i 2018 en gennemsnitlig disponibel husstandsindkomst på 405.969 kroner, mens den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i Innaarsuit var på 340.567 kroner, i Aappilattoq på 320.038 kroner, i Tasiusaq på 320.009 kroner, og i Saattut var den gennemsnitlige husstandsindkomst på 326.254 kroner samme år.

Udviklings- og velfærdsstadiet på ovenstående nævnte bostederne kan med sikkerhed siges at være modpoler, og samme indbyggere vil sikkert fortolke det vesterlandsk opfundne begreb ”velfærd” meget forskelligt.

I den danske ordbog defineres ordet ”velfærd” som: ”en persons eller gruppes sundhed, lykke og trivsel, især med hensyn til materielle goder og social velfærd.”

For grønlændere kan velfærd betyde, at man har anskaffet sig en båd, så man kan samle vinterforråd af mattak, tørret fisk og kød samt bær og planter, hentet fra naturens sæsonprægede spisekammer, så samvær og festligholdelse med familie, venner og nære bekendte er sikret. Jeg overlader vesterlændingene om fortolkningen af begrebet ”velfærd”, som jeg er overbevist om er fuldstændig anderledes end grønlændernes fortolkning.

I Avannaata Kommunia er vi bevidste om, at alle bygder byder på særegne udfordringer og potentialer. Derfor kan vi ikke altid overføre de samme løsninger på tværs af kommunen. Vi må derfor tage hensyn til lokale forskelle i vores planlægning.

Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia vil gerne opretholde det gode liv i bygderne. I bygderne er det i høj grad erhvervslivet, der danner grundlag for bosætningen. Derfor er det nødvendigt, at vi skaber gode forudsætninger for fangst og fiskeri. Vi vil arbejde for at forbedre infrastrukturen og forsyningsmulighederne, da det er nøglen for et velfungerende erhvervsliv og privatliv.

Vi er godt klar over, at vi har udfordringer i bygderne, som vi skal have løst, og det kan kun ske ved, at vi samarbejder. I stedet for at vi fra starten ekskluderer bygdeboerne fra diskussionen om deres liv, skal vi inddrage dem. Og vi skal ikke glemme at diskutere, hvilke byer, der er parate til at modtage flere indbyggere, såfremt en afvikling af en bygd skulle komme på tale.

Vi har i kommunen møde med bygdebestyrelsesformændene hver måned for at høre deres status og ønsker. Vi vil forsat understøtte en udvikling, hvor borgerne deltager aktivt i debatten og i nærdemokratiet. Værdier og styrker ved bygdelivet diskuteres og implementeres i vores planer. Alt andet vil være politisk uansvarligt.

Palle Jerimiassen
Borgmester i Avannaata Kommunia