airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

RAL skal være mere forberedte

Endnu engang har borgerne i Avannaata Kommunia måtte se skuffet til, da Mary Arctica efter endnu et forsøg måtte vende tilbage til Nuuk. Det er ikke muligt for skibet at kæmpe sig igennem vestisen.
29. marts 2022

-Det er helt uacceptable forhold, at flere byer her i Avannaata Kommunia skal være afhængige at ét enkelt skib. Mange borgere kan ikke tåle bestemte madvarer, og må købe specialvarer som nu ikke længere findes på hylderne i butikken. Modermælkserstatning, kartofler og æg er blot nogle af de ting, vi må se langt efter, lyder det fra borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (AT).

-Royal Arctic Line skal være mere forberedte. Vi er nødt til at råbe op omkring dette, da det er et stort problem for flere byer her i Nordgrønland, når vi ikke får forsyninger, fortæller Palle Jerimiassen.

Ilulissat er en stor turistby, og med dem kommende lufthavn i sigte, bliver byen endnu større. Derfor vil det i fremtiden blive et større problem, hvis endnu flere mennesker står og mangler madvarer oppe i butikken.

-Jeg vil på det kraftigste råde Royal Arctic Line til at se på hvilke muligheder der er, for at komme med forsyninger til byerne nordpå. En investering af en isbryder kunne være en mulighed, for det kan ikke passe at borgere i Avannaata Kommunia skal betale så mange penge på flyfriske varer. Det er dyrt, og ikke alle har råd til at bruge 150 kroner på friske frugter og grøntsager.

Royal Arctic Line må finde en løsning der fungerer på længere sigt, lyder det fra Palle Jerimiassen.

Butikkerne i Ilulissat har den sidste måned fået forsyninger med flyfragt, men hvis den varslende strejke og lockout som Dansk Metal har varslet om, bliver aktuel, kan det også få betydning for borgerne i Avannaata Kommunia, hvis der ikke kommer forsyninger med hverken fly eller skib.

Forsyningsskibet Mary Arctica var sidst i havn i Ilulissat den 15.januar 2022.