airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

PRESSEMEDDELELSE

KNR havde 13. december 2022 en artikel om, at affaldet hober sig op i Avannaata Kommunia. Det antydes I artiklen, at et medlemskab af affaldsselskabet Esani ville løse kommunens håndtering af affald.
19. december 2022

Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia besluttede i november 2022, at kommunen ikke ville melde sig ind i ESANI. Politikerne er interesseret i at fortsætte med lokalt tilpassede løsninger for affaldshåndtering, som styrker ambitionen om bæredygtighed.

 

ESANI’s affaldsløsning er at sejle affald fra byer og bygder til to store forbrændingsanlæg i Nuuk eller Sisimut, hvor affaldet forbrændes og bruges til energi.

 

Lokalt bæredygtige affalds-løsninger

Avannaata Kommunia ønsker imidlertid at fortsætte udvikling af lokalt bæredygtig affaldshåndtering.

”Vi har en strækning på 1200 kilometer fra den nordligste by til den sydligste. Selv ESANI kan ikke besejle en væsentlig del af byerne og bygderne i store dele af året. Så et medlemskab i sig selv vil ikke løse opbevaring af affald i lange perioder,” siger borgmester Palle Jerimiassen, Avannaata Kommunia.

 

Politikerne i Avannaata Kommunia ønsker, at der på sigt skal være mindre forbrændingsanlæg rundt om i kommunen.

 

”Vi ønsker generelt at sortere og genanvende langt mere affald end i dag. Det er en lang omstillingsproces, som vi er godt i gang med,” siger Palle Jerimiassen.

 

Borgmesteren peger på, at kommunens Planstrategi 2020 netop har fokus på bæredygtighed og i efteråret 2022 blev der fx hentet tonsvis af affald på en pram i bygderne i Saqqaq og Qeqertaq. Dumpene dér blev ryddet og alt jernskrot og gamle entreprenørmaskiner blev udskibet til Ilulissat for senere at blive fragtet til Danmark til videresalg.

 

”Oprydningen blev håndteret af firmaet KJ, planlagt af Avannaata Kommunias Miljø og Anlægs-afdelinger og støttet af midler fra selvstyret, så vi kan se, at der er brugbare løsninger, der kan genanvende langt mere affald end i dag. Det skal vi udbrede til flere områder,” siger Palle Jerimiassen.

 

I 2023 igangsættes fx en storstilet kampagne med sortering af farligt affald som elektronik og batterier, ligesom sortering af glas og metal fra husholdninger allerede er godt i gang med at blive implementeret rundt om i kommunen.

 

”Så den rigtige vej er at vælge mere genbrug, større genanvendelse og mindre forbrænding. Når vi brænder affaldet af, skal det ske lokalt, så vi også dér bliver så bæredygtige som muligt,” siger borgmester Palle Jerimiassen.

 

Forsvarlig opbevaring af affald

Som et led i fremtidens løsning, indkøbte Avannaata Kommunen i 2022 store affaldspakkemaskine, som fin-deler, pakker og forsvarligt emballerer restaffald i store baller på hver mellem 600-1000 kilo. Hermed fjernes lugtgener, sivningsproblemer og andre ulemper med opbevaring af affald.

Affaldspakkemaskinen har i første omgang ryddet dumpen i Ilulissat og planen er, at den anden pakkemaskine til komprimering af affald skal sættes i gang i april 2023 i Uummannaq.

 

Vurderingen i Avannaata Kommunia er, at sortering, genanvendelse, emballering og lokal afbrænding hele året ikke løses med et medlemskab af ESANI.

 

”Så vi har politisk truffet, hvad vi mener er en bæredygtig ansvarlig og lokal løsning, som indbyggere både i nord og syd er bedst tjent med. Beslutningen følger også de fælles politiske ambitioner om bæredygtighed, der ligger i kommunens Planstrategi 2020, ”fortæller PJ

 

Kommunen vil søge samarbejde med alle relevante parter på affaldsområdet – herunder også ESANI A/S.