airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ny klimarapport for Ilulissat

Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser i Grønland. Avannaata Kommunia, som har ansvaret for klimatilpasning i Ilulissat, har i tæt samarbejde med DMI lavet en klimarapport. Her kommer DMI med den nyeste viden om, hvordan klimaet i Ilulissat ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede. På den måde hjælper klimarapporten borgerne og samfundet med at tilpasse sig fremtidens ekstreme vejr.
10. februar 2020

Klimaet ændrer sig i Grønland. Klimaforskning viser, at det bliver varmere, mere nedbørrigt og der kommer mere ekstremt vejr.

Vigtigt værktøj for kommunen
DMI har udviklet en klimarapport til Ilulissat, som giver et mere detaljeret bud på, hvordan fremtidens klima bliver – så Avannaata Kommunia kan tage de nødvendige forholdsregler og sikre borgerne mod fremtidens ekstreme vejr.

- Fremtidens klima bliver mere ekstremt, og det skal vi allerede nu forberede os på. DMI’s klimarapport kommer med et forbedret videnskabeligt grundlag og viden om klimaforandringer i Ilulissat, som kan hjælpe os til at træffe de rigtige beslutninger, fortæller Palle Jerimiassen, som er borgmester i Avannaata Kommunia og fortsætter:

- Klimarapporten er et værdifuldt værktøj, når vi i Ilulissat skal planlægge for klimatilpasning. Nu har vi fået et troværdigt datasæt, som er så fintmasket, at det kan anvendes på kommuneniveau. På den måde kan vi vælge de rette løsninger i klimatilpasningen til gavn for borgerne og samfundet.

Klimarapporten er målrettet grønlandske forhold
DMI betjener rigsfællesskabet, som udgøres af Danmark, Færøerne, Grønland og omliggende farvande samt luftrum - med viden om vejr, klima og hav.

- DMI er til for hele Rigsfællesskabet, og derfor er det vigtigt, at vores viden kommer ud og arbejde i forskellige samfund som fx Ilulissat i Grønland. Vi er derfor utroligt glade for, at vi kunne få lov til at komme til Grønland og præsentere klimarapporten for Avannaata Kommunia, fortæller Anne Højer Simonsen, som er vicedirektør på DMI og afslutter:

- Vi sætter stor pris på det tætte samarbejde, vi har haft med Avannaata Komunia - det er netop, når vi kombinerer viden med lokalkendskab, at vi står stærkest.
Klimarapporten indeholder derfor en lang række forskellige opgørelser af temperatur og nedbør, som er særligt relevante for grønlandske forhold.

- Fremtidens klima i Ilulissat peger i retning af, at nedbørsmønstrene ændrer sig i takt med stigende temperaturer. Det betyder, at man generelt skal forvente mere nedbør, men også flere ekstreme nedbørshændelser, forklarer DMI’s klimaforsker Martin Olesen og fortsætter:

- Derudover vil den stigende temperatur også resultere i, at temperaturen især om vinteren vil svinge hyppigere omkring frysepunktet. Det giver større risiko for glatte veje og fortove, men det kan også give problemer med hundeslædekørsel og slædehundenes poter, da der dannes en skorpe på isen, eller der kan dannes ispropper i afløb og grøfter.

Med den nye klimarapport er Ilulissat hermed et godt skridt tættere på mere langsigtede løsninger for håndtering af fremtidens ekstreme vejr.

FAKTA
• Klimarapporten beskriver det fremtidige klima i Ilulissat for midten og slutningen af århundredet. Rapporten indeholder i første omgang information om, hvordan fremtidens temperatur, nedbør og relative luftfugtighed ser ud – helt ned til 5 km gitter-kort.
• Klimarapporten beskriver fremtidens klima i Avannaata Kommunia ud fra, om vi fortsætter med at udlede CO2 i samme omfang som i dag – eller om vi formår at begrænse den globale udledning af CO2. I daglig tale kalder vi det for CO2 scenarier.
• Rapporten er baseret på lange måleserier af temperatur, nedbør og luftfugtighed i Ilulissat samt den danske regionale klimamodel HIRHAM5, der er testet på Grønland og grønlandske forhold.
Highlights fra klimarapporten (hvis den globale CO2 udledning fortsætter som i dag)
• Antallet af dage med kraftige nedbørshændelser (over 10 mm nedbør) forekommer tre gange så ofte frem mod slutningen af århundredet.
• Temperaturen stiger både om vinteren og om sommeren. Der forventes derfor færre dage, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet om sommeren, men flere frysepunktsdage om vinteren. Antallet af de såkaldte frysepunktsdage vil stige fra cirka 10 til cirka 30 døgn pr. vinter.
• Udbredelsen af havis i Arktis og ud for Ilulissat reduceres i takt med den globale opvarmning.
• Mod slutningen af århundredet forekommer der ingen sammenhængende havisdække ud for Diskoøen på noget tidspunkt af året, og længere mod nord forkortes den isdækkede sæson betydeligt.

•Vinterhavisen begynder først at vige i midten af århundredet.

Hent klimarapporten her.

Hent appendiks til klimarapport her.