airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Generelt 

Skilsmisse efter separation
Under normale omstændigheder skal du separeres, før du kan blive skilt.

Skilsmisse uden forudgående separation
Under særlige omstændigheder kan du blive skilt uden først være separeret.

Det gælder i følgende tilfælde:

  • I har levet adskilt pga. uoverensstemmelser de sidste 2 år
  • Din ægtefælle har været utro
  • Din ægtefælle har udøvet grov vold mod dig eller mod børn i hjemmet
  • Din ægtefælle har giftet sig med endnu en person

Betingelser 

I kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland, hvis:

  • I begge ønsker at blive skilt og I er enige om vilkårene for skilsmissen

I skal henvende jer til kredsretten, hvis enten:
  • Kun den ene af jer ønsker at blive skilt
  • I ikke kan blive enige om vilkårene

Skilsmisse efter separation 

I kan blive skilt efter en forudgående separation ved Rigsombudsmanden i Grønland, hvis:

  • I har været separeret i mindst 6 måneder
  • I ikke har fortsat eller genoptaget samlivet i separationsperioden
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen


Bemærk
Er det kun den ene af jer, der vil skilles, kan I først blive skilt efter 1 års separation.

Skilsmisse uden forudgående separation 

Under særlige omstændigheder kan I blive skilt uden først at være separeret.

Skilsmisse efter 2 års adskillelse
Hvis du ikke har levet sammen med din ægtefælle i de sidste 2 år på grund af uoverensstemmelser, kan du blive skilt.

Skilsmisse på grund af utroskab
Hvis din ægtefælle har været utro, kan du blive skilt.

Du kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland på grund af utroskab, hvis:

  • Du ikke har accepteret, at din ægtefælle var utro
  • Utroskaben er foregået inden for de sidste 2 år
  • Du søger om skilsmisse inden 6 måneder efter, du fandt ud af, at din ægtefælle var utro
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen

Sammen med ansøgningsskemaet skal I vedlægge en erklæring fra den person, som din ægtefælle har eller har haft et forhold til.

Skilsmisse på grund af vold
Hvis din ægtefælle har udøvet grov vold mod dig eller mod børn i hjemmet, kan du blive skilt.

Du kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland på grund af vold, hvis:
  • Du søger om skilsmisse inden 1 år efter, at du er blevet bekendt med volden (f.eks. hvis den er begået mod børnene)
  • Du søger om skilsmisse inden 3 år efter, at volden er begået
  • Du har dokumentation for volden, f.eks. politiattest eller lægeattest
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen


Skilsmisse på grund af bigami
Hvis det viser sig, at din ægtefælle har giftet sig med endnu en person, kan du blive skilt.

Takster 

Ingen generelle takster.

Ansøgning 

Vil I søge om skilsmisse hos Rigsombudsmanden i Grønland, skal I benytte et af nedenstående ansøgningsskemaer. I kan også hente ansøgningsskemaerne hos Rigsombudsmanden i Grønland eller ved politiet, hvis I bor uden for Nuuk.

Du kan sende ansøgningsskemaet til Rigsombudsmanden i Grønland. Du kan også indlevere det ved Rigsombudsmanden i Grønland eller politiet uden for Nuuk.

Skilsmisse efter separation
Vil I søge om skilsmisse efter separationen, skal I udfylde et ansøgningsskema.
Klik her for at hente ”Ansøgning om skilsmisse på baggrund af separationsvilkårene”

Skilsmisse uden forudgående separation
Vil du søge om direkte skilsmisse, skal I udfylde et ansøgningsskema:
Klik her for at hente ”Ansøgningsskema til separation/skilsmisse”

Procedure 

Skilsmisse kan enten bevilges af Rigsombudsmanden eller afgøres ved dom i kredsretten.

Skilsmisse efter separation
Kan I ikke blive enige om vilkårene for skilsmissen, eller er det kun den ene af jer, der vil skilles, kan I ikke blive skilt hos Rigsombudsmanden i Grønland. I stedet skal I henvende jer til kredsretten.

Hvis I er enige om at ønske skilsmisse, vil I i visse tilfælde blive indkaldt til en n vilkårsforhandling.

Skilsmisse uden forudgående separation
Kan I ikke blive enige om vilkårene for skilsmissen, eller ønsker din ægtefælle ikke at blive skilt, kan du ikke blive skilt hos Rigsombudsmanden i Grønland. I stedet skal du henvende dig til kredsretten.

Hvis I er enige om at ønske skilsmisse, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling.

Ændringer 

Det er ikke muligt at fortryde en skilsmisse. Det er derimod muligt at trække din ansøgning tilbage, inden den er færdigbehandlet.

Frister 

Se ovenstående frister for at søge om skilsmisse på baggrund af vold og utroskab under ”Skilsmisse uden forudgående separation”.

Klage 

Du kan klage over Rigsombuddets afgørelser om skilsmisse til Social- og Ældreministeriet.

Læs også

Avannaata Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 70 18 00
Fax: (+299) 70 11 77
E-mail: avannaata@avannaata.gl
Hjemmeside: www.avannaata.gl

Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 32 10 01
E-mail: ro@gl.stm.dk
Hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl