Borgmester Palle Jerimiassen har bemærket, at der florerer rygter om, at Avannaata Kommunia ikke ønsker at være med i en fælles løsning på affalds håndterings problemet. Men det er ikke rigtigt.
-Vi ønsker en fælles løsning på det fælles affalds problem. Det er en national problemstilling, som kræver fælles forståelse og samarbejde, siger Palle Jerimiassen.
En fair løsning
I Avannaata Kommunia mener man ikke, at der bliver udvist tilstrækkelig forståelse i det her samarbejde. De udfordringer man har i nordkommunen, er anderledes og større end i andre kommuner i Grønland. Der er et stort antal bygder med store afstande imellem, hvilket betyder at man vil skulle bygge mange emballerings og opbevarings faciliteter. Dette gør at anlægsomkostningerne for Avannaata Kommune bliver meget høje, samtidig med at der ikke investeres i kommunen. Derudover gør manglen på arbejdskraft, at det er svært at tiltrække medarbejdere til affaldshåndtering.
-Vi genererer mange penge her; på fiskeri, turisme og byggeri, og vi betaler alle sammen til den fælles kasse, men vi føler ikke rigtigt vi får noget igen. Kommunalbestyrelsen mener ikke dette er fair, siger Palle Jerimiassen.
Anlægsomkostningerne af de nye forbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut, samt tre mindre spildolieanlæg, er anslået til ca. 400 millioner kroner. Det er omkostninger der skal deles mellem de kommuner, der ejer affaldsselskabet ESANI A/S i fælleskab. Herudover ville så komme en ekstraudgift til Avannaata Kommunia til opførsel af skraldehåndterings anlæg i kommunes 4 byer og 23 bygder, anslået til 125 millioner kroner.
Langsigtede løsninger
I Avannaata Kommunia mener man, at man er nødt til at tænke mere langsigtet, end bare at sikre bedre forbrænding. Man ønsker løsninger der indebærer genbrug og genanvendelse, frem for udelukkende forbrænding og deponering. Dette er også i tråd med Naalakkersuisits målsætning for affaldshandlingsplan 2020-2031, der sætter grøn, bæredygtig udvikling i centrum.
-I resten af verden arbejder man på at genanvende så meget plastik som muligt, så dur det ikke at vi bare brænder det af. Der er kæmpe ressource og energibesparelser i at genanvende plastik, fremfor at producere nyt, siger Palle Jerimiassen.
I Ilulissat arbejder man for tiden med nye planer for dumpen, hvor man vil til at sortere affaldet i flere kategorier end man har gjort hidtil, for nemmere at kunne genanvende det der kan genanvendes, og derfor forbrænde mindst muligt. Målet er på sigt at kunne genbruge, eller genanvende både plast, metal, pap/papir og glas, samt sorterer organisk og farligt affald fra.
Rom blev ikke bygget på en dag
Selvfølgelig er det ikke en omstilling, der vil kunne ske fra dag til dag. Det er nok heller ikke realistisk, at man får en lige så høj grad af genbrug og genanvendelse i bygderne, som man vil kunne i byerne. I bygderne vil fokus i højere grad ligge på en mere miljøvenlig forbrænding, med moderne forbrændingsanlæg. Men man ønsker stadig at arbejde frem mod en mere bæredygtig håndtering i fremtiden.