airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Godt nytår

Tak for året der gik
2. januar 2024

 

AVANNAATA KOMMUNIA

Borgmester Palle Jerimiassen’s (AI)

NYTÅRSTALE 2023/2024

 

Jeg vil gerne, på vegne af Kommunalbestyrelsen, udtrykke et stort tak for et godt samarbejde i det forgangne år, som vi har haft, med alle jer borgere i Avannaata Kommunia og i hele landet, familie, venner og kollegaer. Jeg ønsker jer alt godt i det nye år. Godt nytår alle sammen.

 

Vi har mange gode minder fra det forgangne år. Som en mindeværdig oplevelse i løbet af sidste år, vil jeg især fremhæve ICC mødet her i Ilulissat, hvor vi mødtes med mange af vores Inuit stammefrænder.

 

I forbindelse med mine deltagelse i en række sammenkomster i Canada med vores stammefrænder i arktisk i de senere år, har det været min oplevelse, at jeg fik tilført fornyet energi både psykisk og fysisk. Selvom vi ikke har helt samme sprog, så kan vi faktisk forstå hinanden, og vi ligner meget hinanden på flere områder; vores adfærd, fagter og hang til latter, er det samme.

 

Ikke mindst, det forhold, at vi kan føre en samtale, vil jeg nævne. Det bevidner, at vi er et folk, og er et dejligt kendetegn, som vi bør holde i hævd.

 

Det samme oplevede jeg i sommers, da vi i et samarbejde mellem kommunen og ICC holdt et stort arrangement her i Ilulissat, med deltagelse fra mange af vores stammefrænder fra de andre arktiske områder.

 

Arrangementet har været en stor opgave som inddrog alle borgere. Vi fik alle udbytte heraf, og vi fik uforglemmelige oplevelser. 

 

På vegne af kommunalbestyrelsen vil jeg takke alle, som på den ene eller anden måde har bidraget til virkeliggørelsen af dette arrangement, især ældreforeningen og de øvrige frivillige. Jeg vil samtidig hermed bringe vores gæsters tak til jer alle sammen, for den varme modtagelse de fik og de mange grønlandske lækkerier, der blev serveret for dem.

 

 

Vandring fra bygd til by udfordrer

Statistikken viser, at der i løbet af de seneste 10 år, har der været udvandring fra yderdistrikterne til større byer, på over 6.000 personer på landsbasis.

 

Det er blevet sværere at løse de lovbundne kommunale opgaver i bygderne, og det mærker vi i alle steder i vores kommune. 

 

Undersøgelser viser, at folk flytter fra bygder til byer, fordi de fleste arbejdspladser findes i de største byer, og at der er flere muligheder i byerne for at få bedre livsvilkår.

 

Virksomheder etablerer sig dér hvor der er bedst mulighed for at udvikle, hvilket der ikke er noget odiøst i, og for at sikre, at deres behov for arbejdskraft kan opfyldes. 

 

Kyststrækningen mellem kommunens sydligste bygd Ilimanaq og nordligste bygd Siorapaluk er ca. 1300 km.

 

I kan nok forestille jer, hvor stor forskelle der kan være på livsbetingelserne i en så langstrakt kyst.

 

I vores kommunale arbejde bestræber vi os for at sikre alle lige muligheder og for at behandle alle ens, hvilket kan have nogle udfordringer under disse betingelser. 

 

Vi bestræber os for at sikre borgerservice som er tilpasset til de lokale forhold og et borgerservice som efterspørges fra borgerne, bedst muligt; men den store mangel på arbejdskraft på de enkelte steder kan være en hindring for vores intentioner. 

 

Resultater fra en undersøgelse viser, at de adspurgte virksomheder i vores kommune, manglede 340 medarbejdere i oktober sidste år.  

 

Hvis vi kigger to år frem, bliver behovet endnu større. De adspurgte virksomheder har nemlig oplyst, at de som minimum vil have behov for 1.100 nye medarbejdere.

 

Det er et problem i alle områder at skaffe sig elever og faglært arbejdskraft, og især er byggefagene voldsomt udfordret, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

 

 

Ansøgninger om at få arbejdskraft udefra sker for 85 % vedkommende fra byggefagene.

 

Jeg vil hermed opfordre ungdommen til at uddanne sig inden for håndværksfagene, da der er mange spændende jobs og ungdommen kan deltage i udviklingen på det område. 

 

Landets største turismekommune bliver betjent af turistfolk som kommer udefra, og kun ganske få fra den lokale befolkning deltager i udviklingsarbejdet. Borgere føler sig forbigået og føler sig, at deres område er blevet overtaget af andre. Ja, faktisk måtte de ty sig til at lave en demonstration i sommers, hvor de råbte om at blive brugt, og signalerede stærkt, at de også selv kan være med til at løfte branchen.

 

Borgernes ønske om at deltage i udviklingen har vi altid understøttet fra kommunens side.

 

I forbindelse med forberedelserne til ibrugtagning af den kommende lufthavn er det helt essentielt, at vi er med til at bane vejen for vores fastboende befolkning til at blive konkurrencedygtige medspillere i det voksende turisterhverv.

 

Én af de muligheder i den sammenhæng og som bliver endnu mere og mere tiltrængt og af hastende karakter, som jeg ser det, er etablering af en turismeuddannelse i vores kommune.

 

Enhver må kunne se, at det vil være en naturlig løsning. 

 

I de senere år, oplever vi, at vores medborgere som lever af fangst, især i de nordligere distrikter, oplever katastrofelignende misfangst, direkte forårsaget af klimaforandringerne. Når de søger om katastrofehjælp fra Naalakkersuisut, får de desværre altid et afslag.

 

Kort sagt, så stiller Naalakkersuisut selv passivt og blot henviser til kommunen.

 

Det undrer vi os over i kommunalbestyrelsen og vil slet ikke acceptere den afvisende holdning vores fangere møder hos landets politiske ledelse, alt den stund, hvor andre erhvervsudøvere andre steder, f.eks. fåreholdere bliver støttet økonomisk, når de kommer i økonomiske problemer.

 

Vores fangere får afvist af Naalakkersuisut, når de søger om hjælp

 

I de senere år har vi som kommune ihærdigt arbejdet for, at der bør åbnes for at hjælpe erhvervene, når der sker katastrofelignende episoder på grund af klimaforandring.

 

Det er godt, at det, vi som kommune har arbejdet hårdt for, endelig nu er blevet realiseret.

 

Men vi må ikke stoppe her. Vi må drøfte, hvordan vi på sigt, og uden kun at sætte vores lid til tilskud, kan skabe og udvikle vedvarende arbejdspladser for at sikre et selvhjulpent samfund.

 

Vi lever i frihed under et ansvar og vi har også en forpligtelse til at følge de rammer, som er vedtaget for, hvordan vi skal behandle og bruge miljøet hensynsfuld.

 

Miljøet spiller en vigtig rolle for vores livsgrundlag, vi får vores føde og fangstdyr fra naturen, derfor må vi passe godt på miljøet.

 

Affaldsrelaterede opgaver bliver ikke mindre. Her vil jeg også fremhæve, at vi er udfordret på grund af mangel på arbejdskraft.

 

Det er godt at vi nu har taget initiativ til at forbedre vilkårene for vores medarbejdere.

 

Vi skal til alle tider afholde de affaldsrelaterede udgifter, og det vil til stadighed være, som skal finde bedste løsninger for renovationsfolkenes ansættelsesvilkår og udgifter til materiel.

 

Affaldshåndtering, herunder renholdelse af natur og miljø er et ansvar, som vi alle borgere har i fællesskab, på vores lokale steder. Men desværre hører vi også det forhold, at selv en helikopter ikke kan betjene enkelte steder på grund af problemer med affald.

 

I sådanne tilfælde er det de lokale borgere som har serveretten og skal løses problemerne. Det drejer sig jo om deres affald, og hvem ellers skal løse udfordringen. 

 

Vi kan ikke hele tiden give ansvaret til andre. Det må være os selv, som har ansvaret for at holde vores kære bygd eller by rent og ryddeligt.

 

 

I forbindelse med kontaktudvalgsmøde i efteråret mellem Naalakkersuisut og kommunerne, blev vi enige om at sende spørgsmålet om kommunedeling til embedsværket, som fik til opgave at kigge på sagen. Der blev enighed omkring, at der skal undersøges, hvorledes nærdemokrati kan styrkes indenfor storkommunerne.

 

Debatten ønsker vi i kommunalbestyrelsen skal drejes til at handle om borgerdemokrati. Det bør være spørgsmålet om sikring af et borgerdemokrati som bør sættes i centrum i denne sag.

 

Samfundet er blevet svagere på grund af, at borgernes demokratiske rettigheder på de lokale steder, er blevet dårligere.

 

Tidligere havde alle byer deres egne folkevalgte, som kæmpede for og forsvarede deres borgeres livsvilkår. Folkevalgte som gik forrest og arbejdede hårdt for at det sted, hvor de boede, kan bestå og udvikle.

  

Alle lokalsamfund, uanset indbyggertal, bør have deres folkevalgte.

 

Man kan ikke fjernstyre folks demokratiske rettigheder.

 

I forbindelse med sammenlægning af kommunerne har man i samlet flok løftet administrationen og det kan man fortsat samarbejde om, selvom man øgede borger-og nærdemokratiet. Med andre ord selvom der kom flere kommuner.

 

Fiskere, arbejdere og private er dem som holder hjulene i gang i vores kommune og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke dem, da det er primært dem, som løfter en stor del af den økonomiske fremgang, der finder sted i vores kommune.

 

Tak for ekstra indsats fra folkevalgt og ansatte

Der er en stor og stigende økonomisk aktivitet i vores kommune, og skatteindtægterne stiger fra år til år. De seneste prognoser indikerer, at skatteindtægterne vil være kr. 60 mio. højere end sidste år.  

 

Seneste sommer var vi havnet i en situation, hvor vi måtte bruge ubudgetterede midler til en række lovbundne opgaver.

 

 

Indsatsen for at bringe økonomien på fode igen har været en kæmpe opgave. 

 

Jeg vil takke de folkevalgte, som i fællesskab arbejdede for at finde løsninger, som i sidste ende vil gavne borgerne, og det samme gælder vores medarbejdere som gennem en 6 måneders periode udførte intensivt arbejde for at finde på løsninger og besparelsesmuligheder.

 

I år har kommunen vedtaget et budget, som har en rygdækning fra et stort flertal i kommunalbestyrelsen. 

 

I følge det vedtagne budget vil kommunens økonomiske beredskab blive markant styrket i de kommende år. Allerede ultimo af dette år vil kassebeholdningen blive bragt op på kr. 69 mio.

 

Kommunalbestyrelsen kræver, at der fortsat skal være en stram budgetstyring og at der arbejdes for at sikre, at driftsudgifterne, herunder lønudgifterne, ikke automatisk følger en opadgående kurve.

 

I alle kommuner må vi værne om vores medarbejdere og med hensyn til specielt vore medarbejdere i Avannaata Kommunia vil jeg sige følgende. Jeg dedikerer respekten og anerkendelsen til alle vore medarbejdere.

 

Uden medarbejdere kan vi ikke udføre de mange opgaver som borgerne har krav på. Medarbejderne er dem som udfører opgaverne i praksis. Tusind tak til alle I som arbejder i vores kommune for et godt arbejde og jeres bidrag til at løfte de mange forskellige opgaver til daglig.

 

Jeg ønsker en lys fremtid for vores børn og ungdom og har store forventninger til dem.

  

Jeg tror på, at de går op i deres skolegang og drømmer om at få en god uddannelse og har store fremtidsplaner.

 

For at deres drømme og mål kan blive til virkelighed, må vi som forældre og politikere sikre deres muligheder og bekræfte, at vores børn og ungdom kan godt dygtige og har en lys fremtid. 

 

Som voksne er det os, som skal opdrage børnene. Vi må give vand til deres drømme, tro på dem, opfordre dem og støtte dem på vejen. 

 

 

Vi må som forældre i særdeleshed sørge for, at det hjem, som børnene bor i, i alle dage, er et trygt sted at være. Jeg tror på, at et trygt hjem, er det vigtigste fundament for, at børnenes drømme kan virkeliggøres.

 

Børn og unge mærker med det samme, om vi har en oprigtig tro på dem.

 

Jeg er godt klar over, at børn og unge vil gøre alt hvad de kan for at realisere deres drømme og bekræfte at de har vilje og mod, når de føler, at vi tror på dem og forventer noget af dem.

 

Jeg føler med borgere, som i løbet af året har mistet nære pårørende, gid I vil få nye kræfter og håb i det nye år.

 

Endnu engang ønsker jeg alle borgere et godt nytår og ønsker jer alt godt i løbet af året.  

 

 

Tak.