Af: Palle Jerimiassen (Løsgænger), borgmester i Avannaata Kommunia
Ser man på tallene for turismen efter corona, så går det jo ganske godt. Aldrig før har der været så mange turister i Grønland og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. Det er kun glædeligt og noget som sætter forventningerne til fremtiden op. I dag kan alle i verden rejse hvor som helst og her er Grønland de seneste par år især blevet en drømmedestination for mange. Det er blevet lettere at rejse til Grønland og det bliver endnu lettere, når vi får de nye lufthavne.
Avannaata Kommunia har vedtaget en planstrategi med 10 indsatsområder. I den strategi står der, at turismen i kommunen skal forvaltes ansvarligt.
Det betyder først og fremmest, at kommunen skal skabe lokale arbejdspladser, bedre forhold og mere indtjening således, at erhvervet kan blive en levevej for flere. Kommunen ønsker ligeledes at udvide sæsonen for turister til ikke kun at være en sommerdestination. Det er vigtigt, at udviklingen af turismen i landet skal komme til gavn for hele den lokale befolkning. På den måde vil erhvervet være bæredygtigt i mine øjne.
Turismeerhvervet kræver ofte mange medarbejdere. Hvis vi får udvidet sæsonen vil vi også få flere skatteindtægter i kommunen. Arbejdsløsheden i Ilulissat er på nuværende tidspunkt 0.1% og hvis vi skal dække behovet for arbejdskraft skal vi hente det udefra. Derfor er mit håb, at Selvstyret skal være med til at bygge boliger, så boligmanglen kan reduceres.
Med flere skatteindtægter kan vi begynde at investere i infrastruktur, for eksempel kajpladser og andre tiltag, som er til gavn for både turister og lokalbefolkningen.
Fornyligt havde 11 lokale grønlandsktalende turistaktører fra Ilulissat lavet demonstration. Jeg var interesseret i at vide, hvor i utilfredsheden var og derfor mødtes jeg med dem. Budskabet var klart blandt aktørerne, hvor de fremhævede, at de føler sig forbigået og at udviklingen kører uden om dem.
Det kom faktisk som noget af en overraskelse for mig, især nu hvor turismen boomer, sæsonen strækker sig længere end tidligere og efterspørgslen for aktiviteter er større end nogensinde før. Man skulle jo tro, at de lokale aktører ville have masser af kunder, men sådan er virkeligheden desværre ikke.
Forsyningskæderne for turismen i Grønland er de store selskaber som Air Greenland, Albatros, Topas osv. De store selskaber samarbejder på tværs af hinanden, mens de små lokale virksomheder ofte føler sig forbigået.
Derudover kommer der hver sæson selskaber med guider udefra eller fra andre kommuner. Det gør det bestemt ikke nemmere for den enkelte lokale operatør. Jeg vil gerne beskytte den lokale borger og operatør, da de igennem skatteindtægter er med til at udvikle kommunen.
Jeg er bekymret for udviklingen omkring tillidsforholdet for indgåelse af aftaler mellem operatørerne. De store selskaber er indspiste, da de kender hinanden. På den måde kan de lave aftaler indbyrdes og underminerer de små lokale operatører. Min opfattelse er den, at tidligere ansatte i de store selskaber nyder godt af deres netværk, for så at skabe forretningsforbindelser udenom de små lokale operatører. For de lokale operatører er det altafgørende, men utrolig svært at få opbygget et langvarigt tillidsforhold, så forretningsforbindelserne kan etableres. Tidligere ansatte er på den måde altid to skridt foran, når det gælder tillidsforholdet operatørerne imellem.
Jeg ved, at de lokale er meget aktive og forsøger at samarbejde med de store selskaber. Men jeg forstår, at samarbejdet ofte bygger på tilfældigheder og ikke har nogle fremtidsudsigter. De store selskaber udvider deres aktiviteter uden nogen form for involvering af de lokale. Dette er ikke acceptabelt, da det er en skævvridning som jeg er nødt til at påpege, da jeg ikke mener at det er den udvikling indenfor turismen som vi gerne vil have i kommunen.
Jeg ønsker ikke, at vores borgere og virksomheder skal være tilskuere til udviklingen.
Vi vil og skal være med i udviklingen. Turismeerhvervet skal være til gavn for os alle.
Naalakkersuisut har udmeldt, at de vil lave en turismepolitik. Hvad denne vil indbefatte har jeg ingen ide om, men det vil være rart, hvis fordelingen af turister kan reguleres, således det kommer den lokale operatør i landet til gavn. Turismen er ét af landets ressourcer og det har aldrig været tanken, at indtægterne hertil skal bringes ud af landet.
Jeg kommer eksempelvis selv fra Ilulissat. Her kommer der hvert år omkring 25.000 turister med fly til byen. Det burde være nok til at beskæftige de lokale operatører, men det er langt fra tilfældet. Derfor ønsker jeg struktur og som nævnt en fordeling af turisterne, for på den måde at sikre at de potentielle kunder når ud til de lokale aktører. Hvis ikke vi har en lokal deltagelse, hvordan er det så, at turismen kan være bæredygtig og ansvarlig?
Jeg har personligt flere gange påpeget overfor Selvstyret og overfor de selvstyreejede selskaber, at de skal lade være med konkurrere med de lokale. Vejen frem for en god turismeudvikling er involvering af lokalbefolkningen.
Ofte får jeg den opfattelse, at Selvstyret og de store aktører ikke lytter eller ikke vil indse, at det er demotiverende med en skæv konkurrence. Det er ligeledes et stort problem, at de store operatører ikke har tillid til de lokale operatører. Jeg hører ofte undskyldningen om, at de lokale ikke overholder deres aftaler og ikke kan løfte opgaven. Til dagligt har jeg selv tæt kontakt med de lokale aktører og jeg kan ikke nikke genkendende til den udmelding. Jeg ved, at de lokale går meget op at levere varen og yde et højt serviceniveau.
Derfor ønsker jeg at lave et møde eller et seminar for at finde en løsninger på de problemstillinger jeg har ridset op her.
Turismen skal være med til at bidrage til en positiv udvikling både for turister og lokalbefolkning. Turismen skal give økonomisk vækst og beskæftigelse, for på denne måde at gøre det ansvarligt og bæredygtigt.
God arbejdslyst til jer alle.